Kontorelev med Speciale i Administration
Ønsker du en læreplads, der giver dig indsigt i både økonomi, drift, IT og kundekontakt? Hos os får du ansvar, udvikling og en hverdag i et professionelt fællesskab. Vi investerer i din læring og glæder os til at byde dig velkommen!
BWSC – Ever better energy!
Bliv en del af vores mission om at opbygge en bæredygtig energiverden og gør en reel forskel inden for energiproduktion og energikonvertering.
BWSC er en førende aktør inden for energiproduktion og specialiserer sig i service, drift og vedligeholdelse af kraftværker. Vi er i front, når det gælder bæredygtige energiløsninger, og vi arbejder tæt sammen med Original Equipment Manufacturers (OEMs) om at udvikle og opføre banebrydende Power-to-X-anlæg. Vores fokus på kvalitet, innovation og miljømæssigt ansvar gør os unikke i branchen.
Dit forløb i BWSC
Som kontorelev i administration bliver du en del af et professionelt miljø, hvor du kommer i turnus mellem fire centrale afdelinger: Finance, Operation, Commercial og IT. Det giver dig et solidt fundament og en unik forståelse for, hvordan en virksomhed hænger sammen – i praksis.
Finance
Her kommer du til at arbejde med økonomiske processer, fakturering, kreditor- og debitorstyring og daglige bogføringsopgaver. Du lærer at læse og forstå regnskaber og får indsigt i, hvordan en sund økonomi driver hele forretningen. Du får erfaring med Excel og økonomisystemer – og et skarpt øje for detaljer.
Operation
I vores operationelle afdeling får du fingrene i det, der får hverdagen til at glide for vores folk ude på kraftværkerne. Herfra understøtter vi service, drift og vedligeholdelse af kraftværkerne fra centralt hold. Fokus for din rolle bliver koordinering, planlægning og intern support. Du lærer at holde styr på mange sager på én gang, planlægge effektivt og sikre, at processer fungerer – både for kolleger og kunder.
Commercial
Her bliver du en del af et miljø, der arbejder med tilbudsgivning, kundedata, marketing, kommunikation og CRM-systemer. Du lærer, hvordan man skaber værdi for både virksomheden og kunderne – og hvordan god service og et stærkt brand går hånd i hånd.
IT
Selvom du ikke behøver være IT-ekspert, kommer du her til at arbejde med digitale værktøjer og systemer, som binder organisationen sammen. Du får en grundforståelse for support, brugeradministration og datastrukturer – og lærer, hvordan teknologi gør hverdagen smartere og mere effektiv.
Hos os kan du forvente…
- Et 2-årigt elevforløb med rotation mellem flere afdelinger – så du får bred erfaring og kan afklare dine egne styrker og interesser
- En arbejdsplads med højt til loftet, hvor der er plads til spørgsmål, læring og udvikling
- Tæt sparring med fagligt stærke kolleger, der gerne lærer fra sig
- Egne opgaver og ansvar – vi tror på, at du vokser med tillid
- Mulighed for at arbejde med både kunder, tal, processer og systemer – afhængigt af afdeling
- Et socialt og professionelt fællesskab, hvor du bliver en del af holdet fra første dag
Vi forestiller os, at du…
- Er i gang med en kontoruddannelse med speciale i administration
- Har interesse for administration og lyst til at lære
- Er nysgerrig, ansvarsbevidst og struktureret
- Kan lide at have mange forskelligartede opgaver og trives med både rutine og forandring
- Har lyst til at bruge dine skolefag i virkeligheden – og se, hvad de faktisk bruges til
- At du kan tale og skrive på engelsk
Vi glæder os til at høre fra dig
Vi gennemgår ansøgninger løbende og inviterer relevante kandidater til samtale, så søg gerne hurtigst muligt – og senest den 5. august 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vibeke Bech Munk på vim@bwsc.dk.
BWSC ønsker at fremme lighed og mangfoldighed. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Vi anbefaler derfor, at du undlader at oplyse f.eks. alder i din ansøgning.
Lær os bedre at kende på www.bwsc.com, hvor du kan læse mere om vores projekter, strategi og ambitioner.
Om BWSC
Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S (BWSC) er en global teknisk serviceudbyder og O&M-partner inden for kraftværker, med stor ingeniørfaglig ekspertise. Vi hjælper kraftværksejere med at levere renere og billigere energi. Vores ekspertise spænder over drift, service, opgradering og vedligehold af energianlæg baseret på diesel, naturgas og vedvarende energi. Vi hjælper kunder med at øge driftssikkerhed og ydeevne, designe fremtidssikrede teknologier og reducere vedligeholdelsesomkostninger.
Hos BWSC er det vores medarbejdere, der gør forskellen. Vi investerer i vores folk og deres trivsel – og det er nøglen til vores fælles succes.